Teddybjørnen
- 5.-6. klasse
- LIX 26,6
- 275 ord
- ca. 3 min.
- 45,8 % af De 120 ord
- 2,6 % lydrette ord
Her kan du læse om teddybjørne, og hvordan de har fået deres navn. Har du også haft en teddybjørn?
Læsehjælp
Tilpas historien til dig
Vælg oplæsning, tempo og den visning, der gør teksten lettest at læse.
Oplæsning
Få historien læst tydeligt op ord for ord.
Langsomme trin giver mere tid mellem ordene. Hurtig læser med et tydeligt højere tempo.
Læsevisning
Juster tekstens størrelse, luft og udtryk.
Du skal læse historien. Når du er færdig med at læse, så kan du se, hvor mange af spørgsmålene, du kan svare på.
De har flere navne. Teddybjørne, tøjbamser eller bare bamser. Det er ikke helt klart, hvem der først fandt på at lave teddybjørnen. De kom nemlig frem i 1903 i både Tyskland og USA. Men navnet Teddybjørn er opstået, fordi den amerikanske præsident Theodore Roosevelt i 1902 på en jagt nægtede at skyde en bjørn. Bjørnen var nemlig blevet bundet. Det var ikke sportsligt, mente Theodore. Man kunne ikke skyde en bundet bjørn. Der blev samme år tegnet en tegning, som viste denne jagt. Tegningen blev kendt over hele USA og blev også set af manden Morris Michtom. Morris ejede en slikbutik og udstoppede også dyr. Han fik idéen at lave en bamse, som skulle hylde den amerikanske præsident Theodore, som også blev kaldt Teddy. Morris skrev til præsidenten og fik lov til at udgive bjørnen som "Teddys bjørn" i 1903. Derfor hedder det i dag en Teddybjørn. Omkring 1903 lavede Richard Steiff fra Tyskland også en bamse, som han uden held forsøgte at sælge i USA. Senere samme år fik han dog held med at sælge en masse bamser i Tyskland. Bamserne blev utrolig populære. Man havde endda bamser med, når man var ude at spise. Bamserne sad med til bords. I 1926 blev en meget kendt historie om en bamse udgivet. Den handlede om bamsen Peter Plys, som levede i hundredmeterskoven sammen med sine venner Grisling, Tigerdyret, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet. Der findes mange Teddybjørne. De ser ikke alle ens ud. Men fælles for dem er, at man bliver glad, når man krammer og leger med dem. Måske har du også haft en teddybjørn? Hvordan så den ud? Hvad hed den?
Andre historier
- LIX 16,3
Foto: Colourbox
- LIX 23,8
Foto: Colourbox
- LIX 27,2
Foto: Colourbox
- LIX 21,4
Foto: Colourbox